Christian Wahl
Randonnée-skiløb
Randonnée-skiløb er for alpinisterne hvad fjeldskiløb er for nordmændene - det er vel nærmest så kort som det kan siges. Ski de randonnée hedder det på fransk og kan oversættes med skitur eller skiudflugt.
Som regel er alpint skiudstyr lidt besværligt at gå rundt i
, så derfor er randonnée-udstyr indrettet på samme måde som langrends-, fjeld- eller telemarkski - man kan løft hælen! Når man skal gå (ligeud eller op) med et par randonnée-ski kan man løsne hælen så kun den foreste del af bindingen hænger fast i et hængsel. Når man så kører nedad bakkerne låser man hælen fast, så skiene fungerer som et par almindelige alpinski.
Da man ofte går meget og meget stejlt opad på randonnée-skiture er det ikke nok at smøre sine ski som et par langrendsski for at undgå tilbageglid. Det problem løser man med feller
- kunstigt skind med tætte hår der vender bagud på skien. Fellerne bliver klistret på skien og er nemme at klæbe på og af. Når man har feller under skiene glider skiene ikke baglæns når man går op rigtig smart!