Christian Wahl
Accesskey – free the mouse!
OK, det kan godt være at det bare er mig, men jeg at altså træt af min TrackPoint på min IBM Thinkpad. Både pegefinger og langemand er i den grad blevet overbelastet af at sidde foran computeren 6-8 timer om dagen. Hvordan løser man så det? Jo, man begynder at bruge tastaturet i stedet – ikke en helt nem opgave i et WIMP-interface (Winduer, Ikoner, Menuer, Pege-ting).
Svaret på spørgsmålet
Der findes ikke nogen ultimativ løsning hvis man ikke gider at bruge sin mus, men der er måder hvormed man kan lette brugen en smule. På asolo.dk har jeg lavet accesskeys. Dvs. at man ved at trykke på tastaturet kan surfe rundt på hjemmesiden uden at røre musen.
Hvordan fungerer det?
Der er lidt forskel på hvad man skal gøre i de forskellige browsere for at aktivere accesskeys, men under alle omstændigheder skal man bruge bogstaverne på tastaturet. Prøv at kaste et blik på menuen øverst på siden. Enkelte bogstaver er lidt kraftigere end de andre – det er for at vise hvilket bogstav der skal bruges.
- Internet Explorer
- Hold knappen Alt eller Alt Gr nede og tryk på et bogstav (f.eks. f for Forsiden). For at bekræfte valget (og gå til siden) trykkes på Retur. PS: IE for mac er lidt anderledes – på mac skal man bruge Ctrl og trykke på et bogstav.
- Opera
- Hold shift og Esc nede samtidig og tryk på et bogstav (f.eks. f for Forsiden). I Opera kan man ikke bruge tal som accesskeys, men det er en detalje som kun er upraktisk hvis man surfe rundt med tin mobiltelefon.
- Mozilla
- Hold knappen Alt eller Alt Gr nede og tryk på et bogstav (f.eks. f for Forsiden). Lidt hurtigere og nemmere end de to andre browsere.